Hvad er affiliate marketing?


Hvad er affiliate marketing?

Man bør overveje at benytte affiliate marketing, hvis den målgruppe man ønsker at ramme er bred. Affiliate marketing går nemlig ud på, at en annoncør får andre personer eller virksomheder (affiliates) til at sælge sine produkter eller ydelser for ham og herefter belønner dem med en fast eller procentvis betaling efter hvert salg.
Fordelen ved affiliate marketing er, at annoncøren ikke skal betale sin affiliate før et salg eller en handling er blevet gennemført. Affiliate marketing er dermed en billig måde at markedsføre sine produkter på, da man ikke have penge op af lommen, før man reelt har solgt en vare.

Hvordan foregår affiliate marketing?

Helt overordnet består affiliate marketing af tre dele: annoncørens hjemmeside, affiliates hjemmeside og selvfølgelig kunden. Faktisk behøver affiliaten ikke engang have en hjemmeside, da man sagtens kan bedrive affiliate marketing via e-mail marketing, Google Adwords eller lignende. Når en kunde klikker på affiliates link, sendes vedkommende til annoncørens hjemmeside og et eventuelt salg foretaget via dette link krediteres affiliates. Der findes tre typer af affiliate marketing programmer:
  • Pay-per-click (pris per klik) henviser til at annoncøren betaler sin affiliate for en fast mængde af besøgende, der klikker på linket, som henviser til annoncørens hjemmeside. Her skal de besøgende altså ikke købe noget for at affiliaten bliver betalt.
  • Pay-per-sale (betaling per salg) betyder at annoncøren betaler sin affiliate en kommission for hvert salg, der er foretaget gennem affiliatens link. Pay per sale er den mest anvendte form for affiliate marketing, og kommissionen er typisk en procentsats af varens værdi.
  • Pay-per-lead betyder at annoncøren typisk betaler sin affiliate en fast sats for hver af de besøgende som den pågældende affiliate kan få til at tilmelde sig eller udfylde noget.
Amazon var en af de første e-virksomheder, som benyttede sig af affiliate marketing. Systemet fungerede så godt, at Amazon i dag har over 500.000 registrerede affiliates. Så kom bare i gang!